Gå til hovedindhold

NIXO

Nix til nikotin

Indhold

    Online tilmelding NIXO

    Onlinetilmelding NIXO

    Mere viden om nikotin

     

     

    Hvad er nikotin?
    Nikotin er et giftstof, der naturligt dannes i tobaksplanter. Det er plantens forsvar mod insekter. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget.
    Nikotin har samme virkning som et signalstof, vi naturligt har i hjernen. Derfor har nikotin en meget kraftig virkning på hjernen og vores følelser.

     

    Nikotin påvirker hjernen
    Når du bruger produkter med nikotin, føres nikotinen øjeblikkeligt med blodet op til hjernen. Her påvirker nikotinen en kemisk balance i hjernen og virker stimulerende. Hjernen og kroppen bliver hurtigt vænnet til at få nikotin og får svært ved at klare sig uden.

    Den ændring, som nikotinen skaber i din hjerne, har stor betydning for dit humør og for hvor godt, du føler dig tilpas. Ændringen har også betydning for, hvordan du oplever dagligdagens udfordringer.

    Behovet for at ryge eller få nikotin kan føles så stort, at det næsten overskygger alt andet. Det er en trang, der både mærkes fysisk og følelsesmæssigt: Du MÅ bare ha’ den smøg eller nikotinpose for at opnå hygge, afslapning, få energi, klare stress mv.

    Når balancen i hjernen er påvirket, bliver nikotinen en forudsætning for at opnå det velvære, du selv kunne opnå, inden du begyndte at bruge produkter med nikotin.

    Kilde: https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/tobak-og-nikotin/rygestop-og-nikotinstop/afhaengighed/

     

    Hvorfor er nikotin farligt?

    Når man ser på skadevirkningerne af nikotin på børn og unges helbred, er det især påvirkningen på hjernens udvikling, der er bekymrende. Den menneskelige hjerne er først færdigudviklet omkring 25-30-års-alderen, og brug af nikotin i ungdommen har en negativ indflydelse på hjernens udvikling på flere områder.

    Afhængighed: Nikotin er appellerende, fordi det har en opkvikkende effekt og løfter humøret og samtidigt er det et af de mest afhængighedsskabende rusmidler.
    Gateway-effekt: På baggrund af den eksisterende forskning, som stammer fra både menneske- og dyrestudier, vurderer arbejdsgruppen, at der er moderat til stærk evidens for, at nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af både cigaretter og af rusmidler i almindelighed. Nikotin ser således ud til at have en såkaldt ‘gateway’ effekt.
    Kognitive funktioner: Der er moderat evidens for, at nikotin ved tidlig debut har en skadelig effekt på kognitiv funktion bl.a. på opmærksomhed og motivation.
    Selvkontrol: Derudover kan nikotinindtag i barn- og ungdommen få betydning for udvikling af selvkontrol, f.eks. evnen til at regulere følelser og impulsivitet.
    Psykisk sygdom: Der er moderat evidens for, at nikotin har en skadelig effekt på psykisk helbred og kan medvirke til fremkalde symptomer på angst og depression.
    Stress: Stress og nikotin påvirker hinanden negativt og er gensidigt forstærkende. Ved stresspåvirkning øges risikoen for at påbegynde et nikotinbrug, og omvendt øger nikotinbrug hos børn og unge risikoen for senere at udvikle en forhøjet stressfølsomhed.
    Betændelse i hjernen: Nikotinindtag i ungdommen kan medføre, at der udvikles en betændelseslignende tilstand (inflammation) i hjernen, og det lader til, at netop inflammationen er involveret i de forstyrrelser af hjernens modning, der medfører øget risiko for depression, angst og afhængighed.

    Udover påvirkning af hjernen ses også en række andre skadelige virkninger af nikotin:
    Fosterskader:
    Der er moderat til stærk evidens for, at nikotin i graviditeten fører til øget risiko for reduceret vækst af fosteret, dårligere lungefunktion hos barnet, samt for tidlig fødsel og dødfødsel.
    Hjertekarsygdomme: Arbejdsgruppen finder stærk evidens for nikotins skadelige virkning på hjerte og kar, som på længere sigt øger risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blodpropper.
    Skader i mundhulen: Undersøgelser tyder på, at nikotin har en skadende effekt på tandkødet, mundslimhinden og tænderne, men området er sparsomt undersøgt.
    Kilde: https://vidensraad.dk/sites/default/files/node/field_downloads/Sammenfatning%20two%20pager%20nikotinbrug%20final_0.pdf

     

     

    Se mere på:

    ·        https://vidensraad.dk/nyhed/ny-rapport-nikotinbrug-hos-boern-og-unge-kan-give-permanente-skader-paa-hjernen

    ·         https://www.sst.dk/da/Nikotin/Viden-om-risici

    ·         https://www.cancer.dk/forebyg-kraeft/tobak-og-nikotin/rygestop-og-nikotinstop/afhaengighed/

    ·         Undgå at have snusbøtten/ cigaretpakken/ wapen i lommen – hvis man har det tæt på kommer man automatisk til at bruge det.

    ·         Vurder hvornår det er nødvendigt at have med – udfordre dig selv til at forlade hjemmet uden nikotin eller til at have mindre med.

    ·         Mærk efter om det er ”need to have” eller en ”nice to have”. Brug af nikotin er meget vanedannende og man kommer hurtigt til at tage noget, selvom man slet ikke trænger.

    ·         Lav rod i din nikotinrytme og skub dit indtag 5 – 10 – 15 minutter.

    ·         Sæt tidsinterval på dit indtag fx at der skal gå 1 time imellem du bruger det.

    ·         Undgå at bruge nikotin sammen med andre, så det ikke bliver koblet sammen med hygge.

    ·         Brug fx tyggegummi og bolcher som aktivering af munden når trangen melder sig.

    ·         Gør det besværligt for dig selv at bruge dit produkt, fx ved at lade produktet ligge ude i bilen, garagen, indgangen.

    ·         Brug aktiviteter som får din hjerne til at tænke på noget andet fx at have et puzzlespil hvor du skal have lagt 5 brikker, støvsug, lav sudoku eller lignende.